Nyt tag og tagrenovering i Nordsjælland
Nyt tag lagt med ekspertise i Helsingør, Hillerød og omegn
Går du med drømme om at få et nyt tag eller udskiftet taget på huset, garagen, carporten, eller sommerhuset i Nordsjælland, Helsingør eller Hillerød? Så er du landet på den rigtige side!
Hos Thiesen & Munksgård ApS har vi specialiseret os i tagarbejde, da vi altid har brændt lidt ekstra for den del af tømrer arbejdet og vi laver alt fra små grønne tage på cykelskure og carporte, til tegltage på op mod 1000m2. Ingen opgave er for stor eller lille.
Vælg en erfaren håndværker til opgaven
Det er meget vigtigt at du finder en god håndværker som ved hvad han laver når det omhandler dit tag. Taget er det sted på huset som er mest udsat for både vind og vejr. Udover at det tydeligt vil kunne ses, så kan det få fatale konsekvenser, hvis konstruktionen ikke bliver lavet korrekt.
Hos Thiesen & Munksgård ApS er du i sikre hænder.
Vi har erfaring med alt indenfor tagarbejde. Hvad end det omhandler tag med tegl, eternit, tagpap, skiffer, grønt tag eller tag med asbest. Derfor kender vi de bedste underleverandører, samt nyeste materialer og teknikker, samt processen med indberetning af farligt affald til rette myndighed og korrekt bortskaffelse af affaldet.
Få lagt dit nye tag af os
Tagarbejde kræver stor kyndighed og erfaring – og det har vi. Vi beskæftiger os med alt fra eternittag til sedumtag.
Eternit er et meget solidt materiale. Tegl giver et klassisk udseende. Sedum er grønt og flot. Tagpap er kosteffektivt og billigt. Der er mange muligheder, når det kommer til et nyt tag.
Inden vi taler sammen, kan du med fordel have tænkt over:
· Hvilken tagtype vil du have?
· Har du brug for at få lagt undertag?
· Hvilken hældning har dit tag?
· Hvilke krav har du til materialer?
Vi giver naturligvis rådgivning omkring den bedste løsning, hvis du ønsker. Fra vores adresse i Hornbæk kører vi ofte omkring Helsingør, Hillerød og resten af regionen.
Hvad koster et nyt tag?
Prisen på et nyt tag kan være meget varierende og afhænger bl.a. Opgavens omfang, skal der efterisoleres, vil du have ovenlysvindue, valg af materiale mv. Du kan altid kontakte os og få en snak om hvad der er muligt og hvilke løsninger der er rigtige for dig og din bolig. Vores priser er fordelagtige og konkurrencedygtige, da vi gerne vil have alle kan være med.
Vi lægger blandt andet nyt tag i Hillerød, Helsingør og Nordsjælland
Vi vil meget gerne både rådgive og vejlede dig i dine muligheder, når det kommer til at få lagt nyt tag i Hillerød, Helsingør og resten af Nordsjælland. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os. Ring til Frederik Thiesen på 29 62 01 17 eller Christoffer Munksgård på 81 30 04 69. Du kan også skrive en mail til info@thiesen-munksgaard.dk eller bruge kontaktformularen her på siden. Vi glæder os til at høre fra dig.






